Navnet Vuggestuen Holtbjerg beskriver i al sin enkelthed typen på institutionen og dens geografiske beliggenhed.  

Vi bor i Østbyen – på Holtbjerg i et almennyttigt boligkvarter. Vi bor til leje hos Lejerbo og modtager børn både fra lokalområdet og fra Herning med opland.

Vi har 4 stuer med tilhørende badeværelser, et dejligt åbent køkken, et vaskehus, kontor- og personalerum, ”Hulen” og et soverum, hvor nogle af børnene sover.

Desuden har vi et stort og lyst fællesrum ”Atriumgården”, hvor børnene kan boltre sig med de forskellige legeredskaber. Her samles vi ofte for at lege eller synge og danse. Desuden holder vi her forældremøder og forskellige børnefester som for eksempel julefest og fastelavnsfest.

Udenfor har vi en dejlig, stor og lukket legeplads med forskellige legeredskaber og en sandkasse. Børnene, der sover ude, sover i barnevogne på græsplænen eller i krybber under vores to halvtage.

Vi har en normering til 43 børn i alderen 0 til 2 år og 9 måneder. De er fordelt således:

Kyllingerne: 11 børn i alderen 0 - ca. 1 år og 6 måneder.

Bøllerne: 10 børn i alderen ca. 1 år og 6 måneder - 2 år 9 måneder.

Troldungerne: 12 børn i alderen ca. 1 år og 6 måneder – 2 år 9 måneder.

Krudtuglerne med 10 børn i alderen 1 år og 6 måneder – 2 år 9 måneder.

Der er tilknyttet 3 voksne til hver stue.

Oprindelse og tilhørsforhold

Vuggestuen Holtbjerg blev oprettet som en selvejende institution og startede den 15. juni 1968. Det var Arbejdernes Byggefond i Herning, der betalte indskuddet til Lejerbo.

Derefter blev vi tilsluttet ”Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem”, som har hovedsæde i København.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fakta om
vuggestuen